Vil du have længere hår? Læs Henri's råd

 


Fra tid til anden er vi mange der bliver ramt af lysten til et nyt look. En ny frisure indebærer dog ofte at du skal lade håret gro, og det er ikke altid, at vejen til den passende hårlængde er super fed. De fleste bukker under undervejs og ender med at blive 'ham der altid har kasket på' eller en impulsiv maskinklip.

Læs Henri's råd herunder og gør din forvandling til en succesoplevelse.

 
13a0da75ca2fd337f2bf77c4523cd459.jpg

PLANLÆG DIT NYE LOOK

Hvis du lader dit hår vokse, betyder det ny frisure og et nyt udseende. Andre vil se dig på en ny måde, så overvej, hvad din nye stil vil bestå af.

Tænk over din grooming, herunder ansigtshår, skal dit skæg beholde sin form og længe eller skal det helt fjernes? Det er en god idé at du gør dig en forestilling om dit ansigts samlede look og i god tid!

Find inspiration til nye frisurer på nettet – et godt udgangspunkt kan være en offentlig person, hvis hår og stil tiltaler dig.

KONSULTÈR DIN BARBER

At forstå hvordan du håndterer og styler dit hår, er en essentiel del af processen. At opretholde et pænt og velplejet udseende under den akavede vækstfase, er nøglen til succes. Det kan godt tage lidt tid at lære at style dit hår korrekt og at bruge de rigtige produkter til de forskellige faser, er vigtigt for at hjælpe dig igennem overgangene.

Hvor clay- og hard cream pomader er gode til kort hår, vil du nok foretrække mere cremede og bløde hårprodukter til længere hår. Udnyt din frisørs gode viden om de forskellige typer voks og pomader, de har har haft dem alle i hænderne før. Det kan meget vel blive din redning i en akavet periode med frustrerende mellemlangt hår. 

 

LÆG ET GODT FUNDAMENT

Medmindre du starter med helt barberet isse, er der store chancer for, at dit hår allerede er skævt, de fleste mænds hår vokser nemlig ujævnt. Du behøver dog ikke starte processen med en buzzcut med trimmeren, men vi anbefaler at du lægger et godt fundament. Start ud med en klipning hos din frisør og husk at fortæl hvilken frisure du arbejder hen imod.

 

8 UGERS AFHOLDENHED

Vores hår vokser i forskellig tempo, men efter omkring otte uger rammer de fleste en ny stil. Få dit hår klippet til, men pas på du ikke får tilbagefald og per automatik får din gamle frisure tilbage og dermed mister otte ugers fremskridt.

VEDLIGEHOLD DIT ANSIGT

Mens du bør modstå trangen til at klippe dit hår, må du endelig ikke forsømme resten af dit ansigt og hoved. Tendensen til helt lukke ned for al grooming, efterlader dig med et rodet og usoigneret udseende. Husk øjenbrynene, hårene i nakken og håret i resten af ansigtet stadig vokser og skal holdes ved lige.

Plej dit ansigt og vis dine omgivelser, at du er en mand der går op i personlig pleje og med vilje lader håret vokse - i modsætning til en person, der er faldet af på den og er blevet doven.

 

DEN AKAVEDE FASE

Der vil komme akavede dage i udgroningsfasen og hvis ikke, er du én af de få med perfekt hår - godt for dig! Imens dit nye hår løbende tager form, skal du lære at håndtere det, hvilket ikke altid er lige let. Tag det i stiv arm og sæt evt. 5-10 minutter ekstra af i din morgenrutine, så du kan prøve dig frem med forskellig styling.

Når du synes dit hår er allerværst, er det det perfekte tidspunkt, at besøge din barber. Tilegn dig ny viden om styling og hvilke hårplejeprodukter og stylingprodukter der passer bedst til dig.

Få evt. taget nakken med kniv når du alligevel er hos barberen - det kan gøre underværker for både selvtilliden og dit udseende!

 

TING TAGER TID, SÅ HOLD UD!

Det kan være en langsommelig proces at nå den ønskede længde på dit hår. Uanset hvilket udseende du går efter, så husk på at det kan tage tid. Tving ikke dit hår i fletninger, hestehale el. bun hvis dit hår ikke har den rette længde. Du vil ikke blot se dum ud, dit hår kan også tage skade. 

At lade dit hår gro, handler ikke kun om at lægge saksen på hylden og gemme trimmeren væk. Det kommer til at tage tid at ramme dit nye look, og der vil være både rodede, akavede og frustrende erfaringer undervejs. Nogle omfavner udfordringen og tager de kedelige stunder med og andre giver op undervejs.

I sidste ende vil en stædig og fokuseret tilgang til dit nye projekt være det vigtigste element til, at minimere irritationen ved det akavede mellemlange hår du går i møde. Husk at din frisør/barber forstår dit hår, måske bedre end du selv gør, så brug hans ekspertise i processen. God fornøjelse! 

 
HårMagnus Krystoguide